En dag i mit liv

Jeg må indrømme, jeg elsker virkelig mit arbejde. Som jordemoder på 29. år nyder jeg det stadig hver eneste dag. Jeg bliver stadig lige medrevet af opture og nedture i løbet af min dag.

Da jeg kom ind til klinikken var Anna og Lise allerede kommet. De er mine studerende fra Global Nutrition and Health uddannelsen på VIA University College. De skal være hos mig i 10 uger og er i fuld gang med at etablere diverse kost og sundheds formidlingstiltag. Det er så hyggeligt, at der er mere liv i klinikken. Og selvom de skal være sundhedseksperter, kan de stadig godt spise lidt kage fra La Cabra med mig i ny og næ 😉

Idag har været en god dag. Der var både booket tidlige scanninger, kønsscanninger, nifty tests, samt 3d scanninger. Der var både nye ansigter og kendte ansigter. Faktisk har jeg en del stamkunder. Jeg føler mig enormt priviligeret at få lov til at følge med i så mange betydningsfulde stunder. De fleste gange er en scanning en god oplevelse, men nogle gange sker udviklingen ikke som den skal. Det er en intens oplevelse og der skal selvfølglig være plads til at være ked ad det, og det er vi så sammen, i en stund. Uden at lade angsten og utrygheden få overtaget taler vi så om hvad næste skridt eller overvejelse kan være. Det vil jeg skrive om en anden gang.

Det var så også min tur til at lave mad i dag. Aarstidernes kasse var opbrugt, hvilket betød jeg selv skulle finde på noget, puha. Jeg tænkte jeg havde fuldstændig styr på det. Vi skulle have en god nærende grøntsagssuppe og som supplement ville jeg købe en pizza fra Oles pizza – simpelt og lækkert. 1-2-3. Så kommer jeg hjem og pakker alle mine indkøb ud. S… hvor er pizzaen? Neeej. Har jeg virkelig glemt den i butikken? Jeg måtte krybe til bekendelse og ringe for at høre om de stadig havde min pizza. De var vældig overbærende men måtte meddele mig at de ikke havde min pizza. Hvor var den så? Ikke desto mindre var damen jeg taler med ekstrem serviceminded og tilbød at forære mig en ny. Jeg satte mig i bilen og kørte straks til Kvickly Ry. Da jeg nærmede mig så jeg noget der lå og flød på vejen. Åhhh.. nej – min pizza! En ting var helt sikkert bunden var fuldstændig flad, men er det ikke sådan pizzabunde skal være? 🙂

Nuvel, – alt endte godt.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s